tirsdag den 6. juli 2021

jazz

jeg holder fast i det jeg har

med næb og klør

det er alt hvad jeg har og der betyder noget

jeg holder fast 

i gaden, i baren, i stolen, med udsigten tændt


udsynet til menneskelig vandren 

i det rumlige udsnit af randen

beriget med nærmiljøet 

hvor hver vink tæller

i gaden, i baren, i stolen, med hjertet tændt


jeg holder fast i mig selv

bilder mig ind at det er som jeg ser det

hverdagens enkle tilfældigheder i en jazzet harmoni

fletter sig sammen og river sig løs lige før soloen

som den evige venten på noget i morgen, i fremtiden  

utålmodig, uforudsigelig og gennemsigtig

 

jeg drikker kærligheden til sekunderne, i stolen, i baren, i gaden

når pladsen ved min side er tom og din historie stadig er varm

så ser jeg lige frem og elsker magien der for længst er glemt

øjeblikke der bare buldrer frem 

fortryller alt det jag holder fast i

det er det eneste jeg har

dig, os


jeg vil pakke det altsammen ind og gemme det væk

op på hylden, sammen med alle de andre kufferter

som en tryllekunst der aldrig skal fascinere nogen

helt uden spild af tid og til ingen verdens nytte

holder jeg fast i udsynet

i stolen, i baren, i gaden, med hverdagen tændt 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar