torsdag den 26. august 2021

nu mand på banen,,,

i det lange løb

kender du ikke sandheden

som en lige allé 

fyldt med spændende sideveje og stier

den er lige til 

som kærlighed 

til din næste

til gengæld står du fast

her kommer du 

med din mor

med din far

med din broder

med din søster 

med din tante 

med din grundfæstnede fortid 

med din godkendte og patenterede fremtid

det kan jeg kun klappe af

stille på sidelinjen  

har du lyst til at være min gæst på din hjemmebane

hvorfor siger du fra 

hvor kommer du fra 

fra mig til dig 

fra, fra, fra

jeg er fra 

jeg er 

fra

dér hvor rødt ikke er et flags farve

ro på 

fløjten tæmmer os

så er det ud

spillet skal fortsætte

med eller uden mig

næppe uden dig

sådan er reglerne 

dér hvor jeg kommer 

der er en tydelig og forståelig afstand

men også én dommer 

én atmosfære i én arena  

lad spillet spille alligevel 

du er trods alt 

min gæst på din hjemmebane

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar