stranger
når du kæmper
men ikke vinder
når dit hjerte
spinder
når ingen ord når
frem
du er tom
du kan smelte
ingen håb, ingen
helte
når bunden ikke
findes
når du bare vil forsvinde
da løfter du dit
blik
en aller sidste gang
en fremmede står
lige foran
som en engel der er
din fan
vil ikke lade dig
falde
du tro det er løgn
du har ikke bestilt
nogen
den fremmede bider
ikke
opdager du i
øjeblikket
et lille bitte smil
indtager dit fjæs
et lille bitte håb
spirer i dit krop
med ét forsvinder
afgrunden
pludseligt mærker du
bunden
nu kan du ikke
forsvinde
du bygger en minde
alt er muligt
du skal blot går
frem roligt
røre hånden blidt
guldet kommer jo ud
af skidt
glem ikke
når det står værst
til
at løfte dit blik
selv om du ikke vil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar