jeg indrømmer det
jeg accepterer det som det er
jeg har ikke noget imod det
jeg indvilliger i at sådan er det bare
jeg siger ja til det
jeg bekræfter det
jeg slår til
jeg modtager alt som har med det at gøre
jeg tager ja´ hatten på
jeg forsikrer om det
jeg sværger på det
jeg ligger hovedet på blokken
jeg bevidner det
jeg stadfæster det
jeg indrømmer det igen
du indrømmer ikke noget?
jeg indrømmer at jeg er dobbeltmoralsk
på gaden
når jeg cykler
sviner dig men helliggøre mig selv
jeg indrømmer at jeg drikker
i alle barer
når jeg har lyst
når dagen er lang og natten kort
jeg indrømmer at jeg lyver
alle steder
når det kræves
hvis livet er for tung
jeg indrømmer at jeg elsker
i hjertet mit
når jeg alligevel er her
og du findes samtidigt
jeg indrømmer at livet er smuk
altid
selv når det ikke ser sådan ud
selv om du ikke ejer en dråbe håb
jeg indrømmer at jeg venter
evigt
selv når jeg er død så venter jeg
det er det værd
jeg indrømmer at jeg kæmper
hele tiden
sådan er det at være til
den kamp der stopper og starter med solopgang
jeg indrømmer at der findes en pris
på alt og alle
du spørger om prisen er virkelig
skuffet er jeg når svaret er et tal
jeg indrømmer at det blive værre
værre endnu
bliv ikke bange
jeg indrømmer det blot
jeg indrømmer at jeg er lige bagved dig
som et net der fanger
dine mangler og opfindelser
det er sjovt at stå dér
jeg indrømmer at du er en lille idiot
selvom jeg ikke burde
det nager mig
gang på gang når jeg er optimistisk
jeg indrømmer også blankt at jeg er bitte
så bitte at du ikke kan se nogen
din næste eller din næse
du og dig er jo ved at tage en selfie
jeg indrømmer og ligger hovedet på blokken
det er det sidste jeg gør
du er allerede videre
ødelægger og bygger alt hvad du kan formå