ufrivillig tid til selv
så tiltrængt
så endegyldig
så værdifuld
bare til selv
umiddelbare ikke til at får øje på
langsomt sniger den sig tæt
der skal et vendepunkt til
som et øje der venter på en solopgang
som et rif på din fender
med et ur værk der skratter
kæmper den sig til dit behag
og danser med dit nærvær
du danser med nærvær
hvert sekund
hver åndedræt
hver stilhed
dine hænder og blomster
bare dig selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar