stilhed

stilhed

et voldsom slag

midt i tågen

denne morgen

som den gang hvor jeg stod stærkt

gensyn med våben imod os

parader imod farten

skjolde af ømhed

hjerter af rum

vinden og alt det inderste

som pludseligt fylder det hele op

med ønsker, drømme og håb

med din duft og underlag

dit kuriøse alt

er det nu selve døren er

slemme du luk op

der er de samme masker

de samme forståelser

det bedste spil du kender og altid vil vinde

dig vil jeg finde

kaoset i min støj

lander lydløst på fløjl

jeg går ud af tågen

og nyder denne morgen

tilbage er der kun

din stilhed

som skræmmer der ude