AT GÅ

at gå

det er besynderligt hvad jeg tænkte på

uden at vide hvor jeg skulle hen

med vinden i håret

gik jeg

gik

jeg husker jeg havde regnet alt ud den aften

vaskede op efter aftensmaden

så børnene og ham i stuen

og gik

gik

hun stod tæt på mig men var fremmed

jeg havde ikke mere at sige

hun fælled en tåre

jeg gik

gik

hun åbnede døren og så dem i hendes seng

han dækkede det til med dynen

hun skreg som et dyr

så gik hun

gik bare

han kom hjem som aftalt og havde blomster med

lejligheden var tømt for møbler og tøj

ingen brev ingen ord eller tegn

han vendte om og gik

gik

de stod på en bro og diskuterede højlydt

jeg gik forbi og synes hun var smuk

de vendte sig væk fra hinanden

og gik

gik

på ingen måde kan jeg forklare det

uden at vide hvor jeg skal hen

med gadelampen som vidne

går jeg

går