torsdag den 7. november 2013

BYENS SANG

byens sang

jeg elskede min by
sådan to the bones

jeg sang
alle byens sange
nynnede himmelen i søvn
vuggede jorden på vrangen

jeg malede
med alle farver på muren
var aldrig bange for et ja eller nej
penslede løs med skummet og vinkede til fluen

jeg kyssede
altid som den første
bare sten med bare tungen
råt og vådt sagde de da de frøs

jeg så
dig før dig
uønsket eller ej
jeg så på imens du vinkede goodbye

jeg kærtegnede
enhver der var i nød
den samme historie genfortalt
da vi drak den bitre mjød

jeg byggede
slotte uden tårne, huse uden døre
boede altid alene
i huller for de døve

jeg prøvede
alt hvad jeg kunne
jeg forsøgte sige
alt det jeg ville skrige

jeg elskede min by
sådan som den nu var
jeg flygtede fra min fortid

og døde som min far

Ingen kommentarer:

Send en kommentar