jeg ser dig

jeg ser dig

på bunden af mit hav finder jeg dig

selv om du ikke kan se noget vinker du usammenhængende

helt alene med dit lod

her kommer ingen forbi og fløjter

byder på kaffe eller spørger om noget

der er flere tons vand over dit hoved

men ingen fare for at drukne

stråler af lys kæmper sig ned til dig

du fanger dem men varmen forsvandt undervejs

der er langt op til overfladen hvisker du

tiden hvisker det samme men du hører det ikke

det er ikke et aflåst rum det er kun bunden

intet kan skade dig her, ingen kan når dig her

jeg er heldig tænker jeg, når jeg ser på dig

den heldige kan se fordele og vejen tilbage 

op til overfladen, til varmen

men tanken om at efterlade dig her piner mig

din stakkel, hvorfor, hvordan er du kommet her

der var ingen tegn eller skilte der pegede mod bunden

du er nok faret vild synger jeg

men sangen er falsk og finder ingen genklang

svømmer omkring dig og ser dig fra oven

synet er ikke til at tage fejl af

hvis jeg svømmer bort forsvinder du

hvis jeg bliver forsvinder vi begge 

den er svær at takle

for selv om jeg ved hvad der skal vides

er du imod alle odds, her

jeg kaster en line til dig

grip! skriger jeg

men du rører dig ikke, du vil ikke mere

du har bestemt dig, du bliver

jeg kredser endnu hundrede gange omkring dig

så kommer jeg til at mangle luft

bliver nødt til at tanke op, svømme op 

men på vejen væk ser jeg dig tydeligere end nogensinde 

du bliver mindre og mindre

til sidst kan jeg ikke se dig mere

du forsvinder 

i mørket

på bunden

hvor alle 

har

en plads

til 

sig selv