stranger
når du kæmper
men ikke vinder
når dit hjerte spinder
når ingen ord når frem
du er tom
du kan smelte
ingen håb, ingen helte
når bunden ikke findes
når du bare vil forsvinde
da løfter du dit blik
en aller sidste gang
en fremmede står lige foran
som en engel der er din fan
vil ikke lade dig falde
du tro det er løgn
du har ikke bestilt nogen
den fremmede bider ikke
opdager du i øjeblikket
et lille bitte smil
indtager dit fjæs
et lille bitte håb
spirer i dit krop
med ét forsvinder afgrunden
pludseligt mærker du bunden
nu kan du ikke forsvinde
du bygger en minde
alt er muligt
du skal blot går frem roligt
røre hånden blidt
guldet kommer jo ud af skidt
glem ikke
når det står værst til
at løfte dit blik
selv om du ikke vil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar