NÅR DU DØR

når du dør, bliver du til en prik på himmelen

groet

fast til universet

fast til himmelen fyldt med stjerner

fyldt med øjeblikke der glimter

i den mørkeste tid

…men nok om det

du går

går hjemme fra

og hjem igen

går frem

går tilbage

går igennem

går til hånde

går på vandet

går ind

og går ud

af centrum af hullet

til køkkenet

til sofaen

til starten og slutningen

frem på alléen

et skridt ad gangen

frem på fortovet

et blik ad gangen

ser du nogen kysse

sten fra livet

sten der forsvandt i farten

på ild hestens ryg

fyldt til randen med angst

når du træder på det umulige

bare et skridt

med nøgen fod

med smil på

på alle fire tøffer du forbi

dig selv

når du ikke er

til at miste

når du snuser og puster

til dit rige

hvor du kan

hvor du vil

hvor du elsker

hvor du fortæller

om navnet til det ufødte

datter eller søn

om arbejdet på taget

over det du vil beskytte

mod støn og sten

der bare skal trædes på

men ikke gemmes fra

…men nok om det

du gror

lige nu

med og ind i

punktet for enden

af cirklen