tirsdag den 15. marts 2016

de lykkelige

de lykkelige tæller ikke tiden
de lykkelige ejer øjeblikket
det er nuet der regerer
fremtiden er ikke til at forudsige
den betyder meget lidt
når de planlægger

de lykkelige siger aldrig farvel
de lykkelige kysser bare
det er følelsen der regerer
adskillelse er ikke et valg
den er utænkelig
når de går

de lykkelige er ligeglade
de lykkelige holder optimismen
det er positivitet der regerer
pessimismen er ikke velkommen
det er kedeligt
når de elsker

de lykkelige dør til sidst
de lykkelige ejer evigheden
det er ikke bekymringer der regerer
kærligheden er deres våben
den er alt hvad de har

når de dør

Ingen kommentarer:

Send en kommentar