crescendo
før det sidste ord
før jeg kommer og går
før jeg stiger til niveauet
er der et øjeblik hvor
jeg når
det menneskelige crescendo
jeg justerer ordene
du regulerer faconerne
jeg glatter formerne
du stryger og ryger
varighed er ikke nøglen
det er bare en glad fløjten
imellem linjerne der vajer
dig og mig før vi sejrer
når du kigger nysgerrigt på mig
lige før jeg er sej
finder du det virkelige kvaj
manden der skriger før finalen
mennesket, rivalen
jeg har ikke noget at miste
der er kun en vej for de færreste
i et andet gear føler mig frem
før du synger, før dit kram
det kan kun blive bedre
sloganet der rammer alle fadere
øjeblikket hvor manden samler sit mod
øjeblikket hvor kvinden ser kun rod
stærkt skal det lyde
når jeg indkasserer en på tuden
jeg trykker mig sammen
da øjeblikket kræver en ramme
med de lange kilometrer er mine skridt korte
jeg vil synge til, før jeg er borte
med dig ved min side vil jeg brøle
imens du hvisker at jeg er fjollet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar