torsdag den 9. oktober 2014

BEHOVET

det der var
en gang
er med mig
nu og stadig

behovet

kender du det
det mentale behov
for alt
tænkeligt og føleligt

lyden af barndommens spil
uskylden min
behovet for nuet
for uret
der tæller rytmer
fra fortiden der svinder

for flugt fra mig selv
for unødvendigheder
side spring der ikke tør vælge side
behøver jeg at sige mere

krig med fred til dessert
det som snød mig fra dig
nærvær med sejl
på båden der sank
men med ryggen rank

noget hårdt måske brutalt
ungdommens sidste skrig
fanget med begge flader mod ilden
gentage at jeg vil noget her
repetere mit behov når det er svært 

optimismens boost
med en lille sjus
håbets planke der er for kort
går den flad alligevel
finde dybdens rige hvor faldet er velkomment

som ord tør sige
ingen her kan vige
ingen er jeg
der mest af alt
behøver dig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar