det er
som at stå på linen
tynget af ærlighed
rigdommen af selve dig
som en kurv fyldt af godter fra tiden
det er så skønt at have overskud
det er så rart at nyde solen
men varmen kommer ikke kun fra vulkanens centrum
du ved hvad jeg mener, når det er, det gælder
du vil håbe
men opgiver på forhånd
tro ikke på muligheden før synet
det er let som den værste farvelscene
hvisk det, hvis du ikke kan sige det
det er nok
det er let
trappen vil altid være der
den vil være åben
så længe du kan stemme overens
pøbelen passerer forbi trappetrinene
det smukke
det bevægelige
din næste
det er ikke tomt
som sommer flosklen
i mellem os
kom her
tættere
sådan
det er let
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar