mine kufferter

det er så længe siden
det der fandt sted

umuligt at glemme
ingen tvivl om det
når nuet ånder
kan jeg huske de toner
den duft og former
ordene der fløj
blikke med støj
tøjet og møget
smilet med karse til
håbet der dansede selv
dramaet med slutningen
glæden og flytningen
al det som længe siden kan
tænder et lys for det som er gemt
pakker det omhyggeligt ind
i kufferten min
lagt pænt oven på skabet
hvor andre kufferter er med i selskabet
grimme og smukke
de meget brugte
i slidt læder
strikket eller vævet
af bomuld med pynt
metal der ruster
kobber så smukt
når vandet maler farver
jeg kan tage dem ned
én efter én
når jeg har brug for dem
eller bare vil
når jeg rejse skal
kan jeg blot tage dem alle med
eller bare én
når jeg rejse let vil
passes skal de ikke
bare støvet til
kufferter med det der var
for længe, længe siden
da alt var som det var
på ingen måder kommer igen
kun dig ved min side min ven
kigger på kufferterne på skabet
hører vinden blæse tiden
bliver træt
sove vil
slukker lyset og elsker dig